|
Ordliste »
Slå op i listen ved at klikke på et bogstav:
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y/Ü Z Æ/Ä Ø/Ö Å
A
A = for, til, forkortelse for ampere og anno.
Ab = af/fra.
Abrupt = afbrudt, pludselig, usammenhængende (modsat kontinuerlig).
Absurd = urimelig, meningsløs.
Adaption = tilpasning.
Adhocrati = til det bestemte formål. Projektorganisation.
Akklamation = højlydt bifald, uden afstemning.
Aksiom = selvindlysende grundsætning, påstand der uden at blive bevist lægges til grund.
Akut = pludseligt opstået (modsat genetisk).
Allokering = tildeling.
Amortisation = tilbagebetaling af lån.
Ampere = enhed for elektrisk strømstyrke. En ampere er lig med styrken af den strøm, der gennemløber to parallelle, uendeligt lange ledere med lille tværsnit anbragt med én meters afstand og hvor den gensidige kraftpåvirkning mellem de to ledere er 2x10-7 N/m.
Androgyn = mand med kvindeligt præg/kvinde med mandligt præg. Andro betyder mandag og gyn kvinde på græsk.
Anno = i året (latin).
Annuitetslån = lån der betales tilbage med lige store ydelser hver termin.
Adaption = tilpasning.
Apollo-syndromet = ledelsesteoretisk begreb for et lederteam hvor der kun er topintelligente mennesker (ligesom på NASA's Apollo-missioner). Syndromet består i, at en sådan samling mennesker har tendens til at levere dårligere resultater end en gruppe af jævnt intelligente personer.
Appreciering = stigning i en flydende valuta (modsat depreciering).
Approbere = godkende.
Apriori = på forhånd, uafhængigt af erfaringen, ved sig selv (modsat aposteriori).
Arbitrage = beregning af kurs- eller prisforskelle.
Aseptisk = steril, fri for bakterier (modsat septisk).
Assimilere = gøre lig med, optage.
Attribut = egenskab, kendetegn.
Avance = fortjeneste, overskud.
Aversion = modvilje, uvilje.
B
Baisse = kursfald på aktier eller obligationer (modsat hausse)
Bandwagon-effekten = betegnelse for at efterspørgslen efter et bestemt produkt øges jo mere af produktet, der sælges.
Bear market = marked for aktier eller obligationer hvor der spekuleres i faldende kurser (modsat bull market).
Behørigt = korrekt.
Benchmarking = sammenligning med de bedste i en branche.
Bid-Ask spread = forskellen mellem salgs- og købskurser.
Blanko = uden sikkerhed (fx blankolån).
Borgerligt ombud = noget man som borger har pligt til (fx at være nævning).
Bornert = snæversynet.
Branding = arbejdet med at skabe en stærk mærkevare og/eller et stærkt image ( se corporate branding).
Browser = program på pc hvormed man kan komme på internettet.
Bull market = marked for aktier eller obligationer hvor der spekuleres i stigende kurser (modsat bear market).
C
C = romersk taltegn for 100, tegn for grundstoffet kul (carbon), forkortelse for celsius, forkortelse for coulomb, fysisk tegn for hastighed.
Cand.mag. = candidatus magisterii. Latinsk titel som man får, når man ved et universitet har bestået et hoved- og bifag inden for et humanistisk fag. Svarer nogenlunde til den engelske betegnelse M.A.
Cand.scient. = candidatus scientiarum. Latinsk titel som man får, når man ved et universitet har bestået kandidateksamen i den matematisk-fysiske eller naturhistorisk-geografiske faggruppe. Svarer nogenlunde til den engelske betegnelse M.Sc.
Cash cow = et produkt med god indtjening og bidrager til finansiering af nye og/eller andre produkter.
Cash flow = pengestrøm.
Celsius = temperaturskala, hvor vands frysepunkt ved havoverfladen er nul grader og kogepunktet 100 grader (se fahrenheit-skalaen).
Ceteris paribus = alt andet lige (latin).
Corporate branding = arbejdet med at skabe et stærkt image.
Coulomb = enhed for elektrisk ladning. 1 coulomb er den ladning, der på 1 sekund gennemløber et tværsnit af en leder, når strømstyrken er på 1 ampere.
D
Debitere = opføre som skyldner (modsat af kreditere).
Debitor = en der skylder penge.
Decentralisere = fordele magten til lokale institutioner eller myndigheder.
Depreciering = fald i en flydende valuta (modsat appreciering).
E
Ekstrapolation = lineær fremskrivning på baggrund af data fra en hidtidig udvikling.
Ekstraterrestrisk = ikke fra Jorden (modsat terrestrisk)
Endossere = påtegne bagpå (fx en check).
F
Fahrenheit = den mest brugte temperaturskala i USA, hvor frysepunktet er ved 32° celsius og kogepunktet ved 212°.
Fauna = dyreliv.
Filistrøs = spidsborgerlig, snæversynet, åndløs, prosaisk.
Flora = planteliv.
G
Generisk = almindeligt gældende.
Genetisk = arveligt, noget der ligger i generne (modsat akut), vedr. oprindelse, arvelighedslære.
H
Harcelere = spotte over, drille.
Hausse = kursstigning (modsat baisse)
Hedging = afdækning af risikoen på et værdipapir eller en portefølje af værdipapirer.
Hikikomori = selv-indelukning/selv-fængsling; fænomen hvor unge - især mænd - isolerer sig på deres værelser, fordi de ikke føler sig som en del af samfundet.
Horisontalt = vandret (modsat vertikalt).
Humanistisk = som vedrører et humanistisk fag.
Humanitær = medmenneskelig, menneskekærlig.
Hypotese = foreløbig teori.
I
Ibid. = ibidem (latin). Sammesteds.
Image = forestilling af person eller virksomhed som har dannet sig i offentligheden.
Inuk = menneske fra en polaregn.
In flagranti = på fersk gerning.
Injurie = ærekrænkelse (juridisk udtryk).
Inkubationstid = tiden mellem overførsel af smitte og udbrud af sygdom.
Inuit = mennesker fra polaregnene (flertal af inuk).
J
Jeremiade = klagesang, klage, jammer.
Jeronimus = ældre udpræget borgerlig, snæversynet og konservativ person der ikke har nogen forståelse for ungdommen.
Joint venture = fælles foretagende, dvs. er ejet eller kontrolleret af to eller flere virksomheder, som er økonomisk uafhængige af hinanden.
Judiciel = retlig.
Juridisk person = ikke en egentlig person, men en retlig enhed, fx en forening eller en virksomhed.
Jurisdiktion = retskreds.
Justitsmord = når en uskyldig bliver dømt og/eller henrettet.
Jævned = lige ret, lighed.
K
Kadi = dommer i muslimske lande.
Kanonisk ret = det almindelige system af retsregler som den katolske kirke har opstillet.
Kausalitet = forbindelse mellem årsager, dvs. a fører til b fører til c osv.
Knowhow = specialviden, teknisk viden.
Kondemneret = erklæret for ubrugelig/ubeboelig.
Kommissorium = arbejdsoplæg, den fuldmagt som en kommission bliver nedsat efter - indeholder som regel en beskrivelse af kommissionens arbejdsopgaver og medlemmer.
Kompatibel = forenelig, kan bruges af flere forskellige maskiner, programmer osv.
Konservativ = som ønsker at bevare det bestående.
Konsolidere = sikre, styrke.
Kontekst = sammenhæng, meningssammenhæng, situationsmæssig.
Kontinuerlig = vedvarende, uafbrudt (modsat af abrupt).
Korroborere = bekræfte, bestyrke.
Krakiler = ondsindet stivstikker.
Krakileri = ondsindet drilleri.
Krakilsk = drilagtig (på en ondskabsfuld måde).
Kreditere = godskrive, opføre i regnskabet som tilgodehavende (modsat debitere).
Kulance = imødekommenhed, at optræde uden smålighed (især i pengesager og forsikringsforhold), betaling uden at der er en retlig forpligtelse.
Kutyme = skik og brug.
Kålhøgen = indbildsk.
L
Labil = uligevægtig, vægelsindet, bevægelig, skiftende (om følelser).
Laceration = sønderrivning, hudflettelse, voldsom flænge i huden.
Lacrimoso = (italiensk) tårepersende, klagende, vemodigt.
Laser = egentlig en forkortelse for Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation, lys der bevæger sig på en bestemt bølgelængde og altid i fase.
Leasing = leje, forpagtning.
Likvidation = afvikling af en virksomhed ved at virksomhedens aktiver gøres likvide, kreditorerne betales og det eventuelle overskud deles mellem ejerne.
Likvidering = henrettelse.
Lic.jur. = ph.d. i jura.
Ligaturmærker = (medicinsk udtryk) mærker efter stramt bundne bånd.
Litigere = føre proces, retssag.
Lægfolk = usagkyndige.
Løsøre = det der ikke er fast ejendom.
M
M.A. = Master of Arts. Engelsk universitetsgrad, der nogenlunde svarer til cand.mag. i Danmark.
Mageskifte = bytte af fast ejendom (juridisk udtryk).
Mala fides = ond tro (modsat optima fide).
Mala per se = handlinger der i følge den almindelige opfattelse anses som forbrydelser (modsat mala quia prohibita).
Mala quia prohibita = handlinger der kun anses som forbrydelser, fordi loven forbyder dem (modsat mala per se).
Mened = afgive falsk forklaring i retten.
Mindremand = en dømt mand der er 'mindre' end en ærlig mand og derfor udelukket fra forskellige jobs, embeder, adgang til sagsanlæg m.m. (gammelt juridisk udtryk).
Mock trial = fingeret retssag (eventuelt som del af en øvelse).
M.Sc. = Master of Science. Engelsk universitetsgrad, der nogenlunde svarer til cand.scient. i Danmark.
N
Nano = meget lille, dværgagtig, en milliardtedel af en enhed, dvs. 10-9.
Notorisk = almindeligt kendt, uomtvistelig. I jura: så almindeligt kendt, at bevis er overflødigt.
Nuntius = bud, repræsentant for paven hos fremmede regeringer.
Nævus = modermærke.
O
Objektiv = upartisk, præget af afbalanceret saglighed (modsat subjektiv).
Bruges også om linsen i et optisk instrument (den del der vender mod genstanden).
Obsolet = forældet, bruges ikke længere.
Obsternasig = genstridig.
Omnibus = for alle.
Onomatopoietikon = lydord, lydefterlignende ord.
Optima fide = i god tro (modsat mala fides).
Ortoreksia = usund besættelse af sund mad.
P
Pars leonina = løvens part (udtrykket stammer fra Æsops fabel om løven, der lovede at dele jagtudbyttet med de andre dyr, men beholdt det hele selv).
Pauver = ringe, ussel, tarvelig, fattig (udtales 'påver' med udtryk på første stavelse).
Penetration = indtrængning, gennemslagskraft.
Per se = i sig selv (latin).
Peterspenge = frivillig gave til pavestolen, middelalderlig afgift til paven.
Petition = begæring, bønskrift.
pH = forkortelse for potential of Hydrogen, den negative logaritme til brintionkoncentrationen i en opløsning.
pH-værdi = en opløsnings surhedsgrad, hvor 7 er neutral, 0-7 surt og 7-14 basisk.
Piggy backing = betegnelse for den salgsmetode hvor et produkt introduceres på et eksportmarked af en samarbejdspartner, der allerede er på markedet.
Pleonastisk = overflødigt (om ord, udtryk).
Principal = chef, leder, arbejdsgiver.
Principalansvar = arbejdsgiveransvar.
Profylakse = forebyggende behandling (fx vaccination).
Progressiv = fremskridtsvenlig (modsat reaktionær).
Proklama = offentlig indkaldelse af kreditorer eller arvinger til at gøre deres krav mod en person eller et bo gældende inden en vis frist.
Proklamere = udråbe, højtideligt bekendtgøre.
Prosaisk = nøgtern, åndløs, hverdagsagtig.
Provisorisk = foreløbig.
Præcedens = forudgående tilfælde (bruges ofte om sager, der er af betydning for retspraksis).
Prægnant = klar, skarp, fyndig i udtrykket. Medicinsk anvendes ordet i betydningen gravid, drægtig.
Psykografi =livsstil.
Q
Qivitoq = en der går ud i fjeldet for at begå selvmord.
Quid pro quo = egentlig hvilken ting for hvilken ting? (latin), forveksling, misforståelse, (i jura) samtidig udveksling af ydelser.
Quisling = landsforræder (efter den norske nazistiske politiker Vidkun Quisling, der blev henrettet i 1945).
R
Radikal = ændringer der går til roden, dybtliggende, gennemgribende, yderliggående.
Bruges også om et medlem af De Radikale.
Reaktionær = fremskridtsfjendtlig, bagstræberisk (modsat progressiv).
Regres = modsatrettet krav (juridisk udtryk).
Rekapitulation = resumé.
Religion = gudstro, menneskets forhold til en guddommelig magt el. guddommelige magter. Fra latin religio, af religare, der betyder at 'binde fast'.
Ronkedor = gammel rasende hanelefant der lever adskilt fra flokken, klodsmajor, pralhans.
S
Septisk = rådden, betændt ( modsat aseptisk).
Slegfredbørn = uægte børn.
Sleeping partner = egentlig sovende partner (engelsk), person der har indskudt penge i et firma uden at tage aktiv del i dets drift (juridisk udtryk).
Snøbel = snabel, snude, næse. Næsvis, ubehøvlet eller sendrægtig person.
Sodomi = seksuel perversitet især seksuel omgang med dyr (efter Sodoma i 1. Mosebog).
Solemærker = døgn (gammelt retssprog).
Somatisk = legemlig.
Stipulere = fastsætte ved kontrakt eller aftale.
Subjektiv = værdiladet, personlig, præget af personlig opfattelse (modsat objektiv).
T
Terra = Jorden (latin).
Terra nullius = herreløst land, ingenmandsland (latin).
Terrestrisk = vedr. Jorden (modsat ekstraterrestrisk).
Thrifthy-effekt = betegnelse for når forbrugere køber noget, fordi de kan spare penge.
Triatlon = Konkurrence omfattende tre discipliner, fx svømning, cykling og løb.
U
Ubikvitær = som forekommer overalt (bruges især om bakterier).
V
Vertikalt = lodret (modsat horisontalt).
W
WC = fra engelsk water-closet. Toilet.
X
Xenofili = forkærlighed til alt der er fremmed eller udenlandsk (modsat af xenofobi)
Xenofobi = frygt for alt der er fremmed eller udenlandsk (modsat af xenofili).
Y/Ü
Übermensch = overmenneske i følge Nietzsches menneskeideal.
Z
Zefyr = mild vind, vestenvind.
Æ/Ä
Ækval = lige, jævn.
Ø/Ö
Ødem = væskeansamling i lungerne.
Å
Ångstrøm = måleenhed for meget små længder (fx lysbølger). 1 ångstrøm er lig 10-10 meter (dvs. en billiontedel af 1 meter).
Sidst opdateret: 19. oktober 2009 / RWH
|